Samværgemål (§ 7)

Kasper er 20 år og har muskelsvind. Han tænker lige så klart som alle andre, men sygdommen og hans unge alder gør, at han ikke selv magter kontakten med banken og styringen af sin økonomi. Han beder selv om at få en samværge. Kasper går igen som eksempel her — for samværgemål er lige præcis lavet til hans situation: fuld dømmekraft, men brug for en hånd til økonomien.

Hvem er ordningen for?

Et samværgemål (§ 7) er for voksne, der — på grund af uerfarenhed, svækket helbred eller en lignende tilstand — har brug for hjælp til at administrere deres økonomi, og som selv ønsker den hjælp.

To ting adskiller § 7 fra alle andre værgemål:

• Personen bevarer sin fulde retlige handleevne. Der bliver ikke frataget noget. Personen er og bliver myndig — du kommer ind som en makker, ikke som en der handler i stedet for.
• Personen skal selv anmode om det. Det er en absolut betingelse. Et samværgemål kan aldrig pålægges udefra — ønsker personen det ikke selv, er § 7 udelukket.

Og så er der en klar grænse: samværgemål handler kun om økonomi. Aldrig personlige forhold som bolig eller sundhed.

Kasper passer præcist: åndsfrisk, samarbejdende, og han beder selv om hjælpen. Kan personen derimod ikke længere selv tage stilling, er det ikke § 7, men et § 5-værgemål, der skal til. Det næste trin op kan man også selv bede om: en voksen, der på grund af sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at varetage sin økonomi, kan selv bede om værgemål — men kun hvis samværgemål ikke er nok.

Kilde: Værgemålsloven § 5, stk. 1 og 2 · § 7, stk. 1, 2 og 4 · verificeret 25. august 2026

Hvad må du?

Kernen i samværgemål er, at I handler i forening. Det betyder helt konkret, at økonomiske dispositioner kræver begge jeres underskrifter — både personens og din som samværge.

Du handler altså aldrig alene og aldrig på personens vegne. I gør det sammen:

• I administrerer formue, bankkonti og aftaler sammen
• Større dispositioner underskriver I begge
• Du er rådgiver og medunderskriver — en bremse og en støtte, ikke en stedfortræder

Personen mister ikke retten til at have en mening eller til at bestemme — men de økonomiske dispositioner bliver gyldige ved, at I står sammen om dem. Det er hele pointen: to sæt øjne på økonomien, så personen ikke står alene med den.

Kilde: Værgemålsloven § 7, stk. 3 · verificeret 25. august 2026

Hvad kræver godkendelse?

Her er den gode nyhed ved § 7: meget lidt.

Loven slår hele det tunge regime fra i én bestemmelse. Ved samværgemål gælder reglerne om tilsyn, regnskabspligt, bestyrelse af formuen i en forvaltningsafdeling og Familieretshusets godkendelse af dispositioner ganske enkelt ikke. Reglen om, at midler på 150.000 kr. eller derover skal bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling, gælder altså ikke her. Der er heller intet formueregnskab og ingen godkendelser at søge — til forskel fra ethvert § 5-værgemål.

I står til gengæld mere på egen hånd. Der er ikke et tilsyn, der fanger tingene for jer.

Om vederlaget — vær opmærksom her, for det er den ene måde, § 7 er dyrere end et almindeligt værgemål: samværgens vederlag betales af den, der er under samværgemål. Ved et almindeligt værgemål kan Familieretshuset træde til og betale, hvis personen ikke har midler. Den mulighed findes ikke ved samværgemål. Har personen ingen penge, er der ingen offentlig kasse bag.

Det er netop lettheden, der gør samværgemål attraktivt for en som Kasper: hjælpen er reel, men den fylder ikke mere end nødvendigt.

Kilde: Værgemålsloven § 7, stk. 5 · Værgemålsbekendtgørelsen § 42, stk. 1 · verificeret 25. august 2026

Sådan gør du — trin for trin

Fordi § 7 bygger på personens eget ønske, starter processen hos personen selv:

1. Personen kontakter selv Familieretshuset — det er personen, ikke dig, der skal anmode, og det er Familieretshuset, anmodningen skal til
2. I bliver enige om, hvem der skal være samværge
3. Anmodningen udfyldes og sendes ind. Anmodningen skal begrundes og indeholde et forslag til, hvad værgemålet skal omfatte
4. Familieretshuset behandler sagen og beskikker samværgen

Regn med lang ventetid: den forventede sagsbehandlingstid for at etablere et værgemål er 21 uger. Tallet ændrer sig — tjek Familieretshusets aktuelle tider, hvis du planlægger efter det.

Vil personen senere have samværgemålet ændret eller ophævet, går anmodningen samme vej — og den behøver ikke komme fra personen selv: otte grupper kan bede om værgemål eller om at få det ændret eller ophævet — blandt andet den pågældende selv, de nærmeste pårørende, værgen, en fremtidsfuldmægtig, kommunen, regionen og politidirektøren.

Kilde: Værgemålsloven § 16, stk. 1 · § 17, stk. 1 og 2 · Familieretshuset, sagsbehandlingstider — Etablering af værgemål · verificeret 25. august 2026

Hvilke dokumenter skal du bruge?

• Personens egen anmodning til Familieretshuset
• Eventuel dokumentation for helbredsårsagen, hvis svækket helbred er grunden
• Beskikkelsen af samværgen — jeres bevis på ordningen, som I bruger over for banken

Bemærk: der er ikke det samme krav om løbende formueregnskab som ved et § 5-værgemål.

Hvad gør du, hvis noget går galt?

• Personens tilstand forværres. Det alvorligste tegn er, at personen ikke længere kan samarbejde eller selv tage stilling. Så er samværgemål ikke længere nok, og ordningen skal ændres til et § 5-værgemål. Kend tegnene — det er den hyppigste grund til, at et samværgemål må laves om.
• I er uenige. Da I handler i forening, kan ingen af jer tvinge en disposition igennem. Kan I ikke blive enige, må dispositionen vente — eller I må søge rådgivning.
• Personen vil ophæve ordningen. Fordi det var personens eget ønske fra start, kan personen også bede om at få samværgemålet ophævet igen.
• I er uenige i afgørelsen. Er uenigheden om selve samværgemålet — om det skal iværksættes, ændres eller ophæves — gælder, at er du uenig i selve værgemålet, skal afgørelsen indbringes for retten inden fire uger efter, at du har fået meddelelse om den. Anmodningen sendes til Familieretshuset, som selv oversender sagen til retten — og den kan fremsættes af den samme kreds, som kan bede om værgemål. Handler uenigheden derimod om hvem der er beskikket som samværge eller om vederlaget, er vejen en anden: alle øvrige afgørelser påklages til Civilstyrelsen inden 4 uger fra afgørelsestidspunktet. Bemærk forskellen — retsvejens fire uger løber fra I fik besked, Civilstyrelsens fra selve afgørelsesdagen.

Kilde: Værgemålsloven § 22, stk. 1 og 2 · Værgemålsloven § 22 a, 1. pkt., som ændret ved lov nr. 728 af 11. juni 2025 · verificeret 25. august 2026